Om Vamdrup Familie & Firma Sport

VFFS blev stiftet 28. oktober 1968 og har ca. 200 medlemmer.

De fleste er medlem gennem et firma, men enkeltmedlemmer, ægtepar og familier er også velkomne. 

Formålet er gennem arbejdspladsen og familien at stimulere interessen for samvær, idræt og motion, samt gennem arrangementer at skabe kontakter mellem virksomhederne.

VFFS består af 15 ledere, som uden nogen form for løn ganske frivilligt gør et stort stykke arbejde.

I øjeblikket har vi 6 forskellige aktiviteter at tilbyde.

Også i fremtiden vil VFFS være på udkig efter nye aktiviteter, som vil blive opstartet og tilbudt i det omfang vi kan skaffe frivillige ledere.

Hvis du har nogle gode ideer er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. mobil 30 52 60 98 eller send os en mail på: formand@vffs.dk

 

Deltagelse

Det brede og nuancerede udbud af aktiviteter er kendetegnet for foreningen og dækker behovet for:

Holdaktivitet,
Individuel deltagelse
Socialt samvær både før, under og efter udfoldelsen.

Aktiviteterne udbydes i f. m. kampagner, træning og turneringer.

Formål

Foreningens formål er, gennem arbejdspladsen, familien, fællesskaber og enkeltpersoner, at stimulere interessen for idræt, motion og samvær.

Målgruppe

Foreningens målgruppe er arbejds- pladser, fællesskaber, familier og enkeltpersoner, der er beskæftiget og/eller bosat i Kolding Kommune
og omegn.

Livskvalitet

Firmaidræt er den motionsvenlige sport, hvor der ikke altid kræves den store træningsindsats for at kunne være med. 
Kolleger, venner og familie kan, i samvær om en fælles interesse, vedligeholde og forbedre sit niveau for god fysisk og psykisk form, som medvirker til øget livskvalitet.

Vision

Vores vision er at:

Styrke fællesskabet i foreningen, for derigennem at tiltrække nye ledere og medlemmer.
Udnytte hinandens kompetencer og resurser

Mål

Vores mål er at:

Styrke det sociale samvær,
Styrke lederrekrutteringen,
Øge synligheden,
Opstarte nye aktiviteter for derigennem at tiltrække nye
medlemmer.

 

 

Andre tilbud fra Firmaidrætten